DA går digitalt
DA’s forlag har som det første forlag i Danmark besluttet helt at ophøre med at udgive trykte bøger. DA’s bøger – f.eks. ”Personalejurahåndbogen” og ”Hovedaftalen” – udkommer derfor fremover kun i elektronisk form som digitale bøger. Adgang til de digitale udgaver fås via DA Bogportalen, som DA har etableret i samarbejde med Schultz.
Brugerne opnår en række unikke fordele ved de digitale udgaver: Dels har man som bruger altid adgang til den seneste version af hver enkelt bog, dels er det muligt ved et enkelt ”klik” at komme videre til f.eks. de domme, kendelser og lovbestemmelser m.v., hvortil der henvises i bøgerne.